Hvordan modtager jeg et tilbud fra jer?
Du er altid velkommen til at kontakte os telefonisk eller på mail for et uforpligtende tilbud.
Derudover kan du på vores hjemmeside udfylde en formular, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Såfremt andet ikke er anført, er tilbuddet gældende i 3 måneder.
For at vi kan udføre vores arbejde, er det vigtigt at vi har din skriftlige accept af tilbuddet. Denne accept skal vi have senest 8 dage før vi påbegynder vores arbejde.
Du accepterer tilbuddet skriftligt ved enten at sætte din underskrift på tilbuddet og sende det tilbage på mail eller ved at sende os en mail, hvor du skriver at du accepterer tilbuddet.
Når du modtager tilbuddet, vil der være en prisliste over materialer m.m. der indgår i det tilbud vi har lavet til dig.
De opgivne priser er excl. moms, dog er den samlede pris, i bunden af tilbuddet, incl. Moms.
Betaling skal ske senest 8 dage efter faktureringsdatoen, såfremt andet ikke er skriftligt aftalt.
Fakturaen vil du modtage på mail.
Ved længere varende opgave vil der blive fremsendt en a´ conto betaling på udført arbejde til dags dato (hermed forstås arbejde det strækker sig over en måned). Betaler køber ikke til aftalt tid, har installatøren fra forfaldsdatoen, krav på morarente som udgør den officielt fastsatte diskonto med tillæg af 9 procentpoints.
Ved Bred VVS ApS forholder vi os til producentens fabriksgaranti. Det vil sige, at på monterede varer ydes der almindelig gældende fabriksgaranti, såfremt varen er behandlet korrekt, som foreskrevet i brugsanvisning.
Har du fået monteret en vare af os, som er defekt bedes du kontakte os. Før vi kan udbedre den defekte vare, skal vi først kontakte producenten, som skal stille en ny vare til rådighed for os.
Vi gør hermed opmærksom på, at den defekte vare oftest bliver erstattet med en ny uden at man skal betale for denne. Alt efter hvilken producent, der har fremstillet varen og deres fabriksgaranti, som vi forholder os til, vil du kunne opleve, at du kan blive faktureret for de timer vores montør har brugt på at erstatte den defekte vare.
VIGTIGT!
Vi yder ikke garanti på kundens egne varer.
Reklamationer skal være os i hænde senest 8 dage efter arbejdet er udført. Bred VVS ApS yder ingen erstatning for udgifter eller tab, som manglen i øvrigt måtte have medført køber.
Skulle der opstå noget ekstra arbejde for os, vil dette blive beregnet som timeløn.
Selve timeløn og evt. materialer der bruges, for at udføre det ekstra arbejde der måtte opstå/være, vil blive faktureret på en særskilt regning.
Materialet forbliver installatørens ejendom , indtil betaling er erlagt fuldt ud, i den udstrækning et sådant ejendomsforbehold er gyldigt efter gældende ret.
For tilbuddet gælder AB18 og AB18 Forbruger.
Andet bygningsarbejde som f.eks. El – Tømrer – Murer – Maler er ikke en del af tilbuddet med mindre andet er angivet på selvsamme.
Skulle du mod forventning have noget at udsætte på det udførte arbejde, skal du naturligvis i første omgang rette henvendelse direkte til os. Dette har du mulighed for at gøre på telefonnummer 74 67 15 12 eller på mail vvs@bred.dk.
Ofte vil der være tale om misforståelser eller fejl, som hurtigt kan rettes op, så sagen kan løses i mindelighed. Er du fortsat ikke tilfreds, har du mulighed for at klage til Ankenævnet for Tekniske Installationer.
Her kan du bestille et klageskema, som skal udfyldes og returneres.
Direkte link til deres hjemmeside og klageskema:
Velkommen til Ankenævnet for Tekniske Installationer
Adresse og telefonnr.:
Ankenævnet for Tekniske Installationer
Paul Bergsøes Vej 6,
2600 Glostrup
Tlf. 87 41 77 90
Med VVS-garantiordningen sparer du de dyre udgifter til besigtigelse, advokater med videre. Det koster kun et gebyr på 500 kr. at opstarte en klagesag. Dette beløb får du dog tilbage, hvis Ankenævnet finder, at du helt eller delvist har ret i klagen. Herefter vil installatøren blive pålagt at udbedre installationen uden yderligere udgifter for dig.
Hos Bred VVS ApS tager vi dit privatliv alvorligt og behandler dine oplysninger i overensstemmelse med gældende regler (GDPR og bogføringsloven).
Når du kontakter os via vores kontaktformular, e-mail eller telefon, kan vi behandle:
Navn
E-mailadresse
Telefonnummer
Eventuelle oplysninger du vælger at give os i beskeden
Vi bruger dine oplysninger udelukkende til:
At behandle og besvare din henvendelse.
At levere tilbud, ordrebekræftelser og fakturaer.
Eventuelt opfølgende kundeservice.
E-mails og kontaktoplysninger gemmes kun så længe det er nødvendigt for at behandle din sag.
Når sagen er afsluttet og der ikke længere er behov for korrespondancen, slettes oplysningerne.
Fakturaer, ordrebekræftelser og betalingsoplysninger gemmes i minimum 5 år i overensstemmelse med bogføringsloven.
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger vi har om dig, få dem rettet eller slettet.
Du kan kontakte os på vvs@bred.dk hvis du ønsker dette.